
Banedanmark arbejder fortsat på udrulning af elektrificeringsprogrammet i store dele af Danmark, for at klargøre jernbanen på flere klimavenlige eltog.
I tråd med at flere strækninger bliver elektrificeret, vil hovedstrækningen have en større elektrisk belastning, med de endnu stigende antal eltog på banen. For at sikre at den eksisterende stræknings kørestrømsanlæg kan følge med udviklingen, arbejder Moderniseringsprojektet på at opgradere og bygge nye fordelingsstationer, samt sektionere strækningen i mindre sektioner med nye fødepunkter.
Her spiller NAOMAs Fagprojektleder Jackie Rentius en stor rolle, som projektleder på flere af de nødvendige delprojekter i Moderniseringsprojektet.
Jackie står i spidsen for at gennemføre Kabeltracé-projekter i både Fredericia og København, samt modernisering og tilkobling af de nye fødepunkter på fordelingsstationerne i Fredericia, Roskilde og Vigerslev. Derudover leder han også projekter, som øger effekten på banetransformerne i Kamstrup og Ryttergården med at forcere køling på transformerne.
At arbejde på en del af et stort projekt er super spændende, med håndtering af interne og eksterne grænseflader, samt kollegaer med meget forskellige profiler og fagområder.
At være med til at gøre en forskel for Danmarks største bygherre, er en sand fornøjelse. En hverdag hvor der skal navigeres i omfattende processer, samtidig med at holde fremdrift på komplekse projekter, gør at hverdagen sjældent ligner hinanden.
Projektet giver mulighed for at prøve kræfter med både interne og eksterne rådgivere, samt entreprenører i forskellige brancher.
-siger Jackie om projektet.
Moderniseringsprojektet er en afgørende del af Banedanmarks kørestrømsanlæg og vil forbedre transportmulighederne for eltog på tværs af regionen. Vi ser frem til at følge projektet og se, hvordan det udvikler sig i løbet af de kommende år.